Guide til byttemarkeder

Søndag formiddag kl 11 og jeg var på vej med metroen for at møde den altid ”morgenfriske” Heidi (Til nye læsere så har Heidi et fantastisk sovehjerte, som gør hende til storforbruger af eftermiddagsmarkeder)

Jeg havde aldrig været på et byttemarked og havde desperat ledt efter nogle gode ting og bytte med. Her kan nævnes en stadig indpakket DVD med ”Monsters inc”, de nydeligste gamle vintage rammer og en bog, som jeg aldrig ville få læst.

Da jeg kom til stationen stod Heidi med alt muligt skrald – på ingen måde så gode og nydelige ting som mine (hvis jeg selv skal sige det).

Bytteråd 1: Tag nogle ting med du ikke skal bruge mere og du ikke kan få penge for

Vi skyndte os ind på byttemarkedet på Vanløse kulturhus, hvor man blev mødt af et venligt personale, som vejede vores tasker med ting i. Åbenbart noterer man hvor meget der går ind og vejer det hele når markedet er slut, for at se hvor meget byttemarkedet har ”tjent”. Det der er tilbage når markedet er slut vil gå til Kirkens korshær.

De ting vi havde med, skulle vi så bare smide på de rigtige borde/stativer, som var kategoriseret. Jeg valgte kun at smide min bog, da jeg troede jeg skulle overbevise folk, om at mine ting var super fede.

Bytteråd 2: Hold øje med de nye mennesker, som kommer ind på et byttemarked og hold gerne vagt ud for det bord du gerne vil have nogle ting fra

Nu vandrede vi rundt blandt bordene for at se om der var noget vi kunne bruge. Det var her jeg fandt en CD med Martin fra X-faktor, som er et godt symbol på kvaliteten på byttemarkeder. Der er meget få gode ting til gengæld er det jo helt GRATIS og det kan en jyde som undertegnet rigtig godt lide.

Da vi havde været ved byttemarkedet i 30 minutter, så kom der en stor flok nye mennesker ind med nye ting. Det var her at vi fandt ud af, at det var når der kom nye mennesker, at man skulle prøve og følge dem, for at se de nye ting som de tog op af posen.

Bytteråd 3: Vær ikke bleg for at spørge folk når de lige kommer ind på byttemarkedet om de har noget godt i deres tasker, det vil give dig et stort forspring og du kan få fat i de virkelig gode ting

Det gode bord for mig var bordet med bøger, hvor jeg hurtigt forelsket mig i de fantastiske bøger som hele tiden dukkede op. Derudover er det ofte bøger udover tøj, som folk tager med på byttemarked. Her fandt jeg novelle samlingen ”Albert Colds drømme om dronningen” af Henning Mortensen som jeg håber, kan fornøje mig i julen.

Der kom hele tiden mennesker og man blev hurtigt opslugt i en tidslomme, hvor jagten efter den gode ting fyldte det hele. Her kan nævnes at Heidi bl.a. stoppede en kvinde, der både havde stavblender og 2 lysetager med som Heidi fik hustlet sig til inden kvinden kom i gang med at uddele sine ting på bordene.

Efter den hårde intense kamp for at få de gode ting tog vi på Café og fik årets dårligste brunch. Heidi mente dog vi fik spist så meget at de ikke tjente på os.

Velbekomme

/Nis

Fortæl os hvad du har på hjertet...