Jagten på den perfekte retro lænestol

Kender I det at man er på udkig efter en lænestol, men har store problemer med at finde lige netop den helt perfekte én af slagsen?

Det problem døjer jeg lidt med. Det er sådan lidt prinsesse-på-ærten-syndrom (findes det?). Der findes ikke rigtigt den helt rigtige perfekte lænestol, de er aldrig helt gode nok.

Min kone finder frem til en lænestol og spørger mig håbefuldt “Er denne lænestol ikke fin?”

Jeg studere lænestolen nærgående og fremstammer “Tjoo, tjaa, njaaaa, naaah – nej”.
Så er det fordi jeg ikke kan lide formen, farven på benene, stoffet på lænestolen, mønstret eller endda syningerne på bagsiden af lænestolen.

“Hej, jeg hedder Morten og jeg går op i hvordan syningerne på en lænestol sidder”

Har man så et problem hvis man går op i syningerne på en lænestol? Måske, men det gør jeg faktisk.

Jeg vil gerne have en lænestol med år på bagen, en lænestol som udstråler liv, som gemmer en historie og har en helt speciel form og udtryk. Bare en lænestol som er helt grundlæggende fed.

Er det for meget at forlange? Nej det synes jeg ikke.

Jeg har faktisk altid drømt om en lænestol. En lænestol er et mandligt møbel, en trone man kan sidde på og styre slagets gang i hjemmet.
Jeg har fået overbevist min kone om lyksaglighederne ved en lænestol men hun synes den er specielt praktisk i forhold til amning. Ikke lige just den testosteron bombe af en trone jeg gik efter.

Hvordan ser den perfekte retro lænestol ud?

Der er 2 overordnede krav til den perfekte retro lænestol.

  • Den skal være fed (no shit)
  • Den skal være behagelig

Verdens mindste liste over krav til en stol. Men det er faktisk overraskende svært at finde behagelige lænestole, som også er fede.

Vi har i en længere periode allieret os med Google – og han er virkelig en ven i nøden når man skal finde inspiration.

Min kone stødte tilfældigvis på en hjemmeside som havde flere skønne retromøbler til salg, både møbler og stole. Hjemmesiden hedder Skaven Danmark – skørt navn, men fede stole.

Den første lænestol som hurtigt fangede vores interesse var en Kurt Østervig stol model 58. Lænestolen er i en fantastisk karrygul farve, som både er moderne og retro på samme tid. Retro som den helt rigtige retro-agtige-måde. Lænestolens formgivning og design er fantastisk. Lænestolen virker også til at være lidt kompakt, hvilket passer godt til vores 60 kvm store (lille) lejlighed.

Den anden lænestol som sagde “køb-mig-nu” er en Illum Wikkelsø model 493. Denne lænestol er i en lidt anden boldgade og er mere konservativ og klassisk, både i formgivning og farve. Men den er samtidig mere fornem og pompøs. Stolt. Rank. Klassisk. Traditionel.

Men what to choose?

Vi skrev at vi gerne ville komme på besøg i deres butik i Tarm, selvom det krævede en 2 timers tur fra Aalborg. De kunne desværre ikke fordi de skulle til RetroGuld messen i Aalborg Kongres og Kultur Center.

“Kunstig skrivepause”

HVORFOR HAR VI IKKE TÆNKT PÅ AT DER ER KÆMPE RETRO MESSE I AALBORG HER I WEEEKENDEN?

Nogle gange føler man sig bare dum, vi bor jo cirka 1,5 km væk fra kongrescentret. Så vi aftalte at de ville tage stolene med således vi kunne prøve-sidde dem før vi slog en evt. handel af.

Så ikke nok med at vi kan prøve-sidde lænestolene, så vil vi også bruge RetroGuld til at kigge på andre lænestole og se om der er nogen som både behager vores blikke, men også vores numser.

Hvis du mangler noget at lave her i weekenden i Aalborg så tjek RetroGuld ud her på deres facebook begivenhed.

Fortæl os hvad du har på hjertet...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.